E.g., 2024-4-26
E.g., 2024-4-26

Vis mere

Vis mindre

Home > Feriehus > Bestemmelsessted > San Pedro del Pinatar

San Pedro del Pinatar

Lej feriehus eller ferielejlighed i San Pedro de Pinatar på spanienferiehuse.dk. Book online, nemt og sikkert. Nye lejligheder til leje på San Pedro del Pinatar, Costa Calida, Murcia med alle udstyr til at tilbringe en god ferie.

Blot få timers flyvning fra Danmark ligger San Pedro del Pinatar, som byder på solskin 320 dage om året. WHO har kåret området til at have et af de sundeste klimaer i verden. Saltsøer, gratis ”spa-behandlinger”, saftige appelsiner, sol, strand og et slag golf er nogle af de mange seværdigheder.

Kridhvide strande. Grønne, vajende palmer. Orange appelsinlunde. Turkisblåt hav. Friskfangede blæksprutter til frokost. Det lyder måske mest som en fjern drømmedestination her i vintermånederne, men det er kun få timers flyvning fra forfrosne Danmark – i en oase, som egentlig er lidt overset af mange danskere, hvilket ikke er helt til at forstå.

I San Pedro del Pinatar og omegn kan man nemlig om vinteren vinke farvel til kulde og mørke, og i stedet få en varm velkomst af lys og lune dagtemperaturer, som ofte når over 20 grader. Faktisk er det den varmeste del af Spanien om vinteren, selv om de fleste nordboere valfarter til Kanarie-øerne og Costa del Sol på denne her årstid.

San Pedro del Pinatars sydlige placering i læ af store bjergkæder sikrer stabile temperaturer året rundt og mere end 320 solskinsdage. Derfor kan man med sindsro pakke solbriller og shorts til en vinterferie i San Pedro del Pinatar. Regntøj og paraply er ikke nødvendige, for det meste af områdets regn falder fortrinsvis i oktober.

Men husk en god jakke og lange bukser til de kølige aftener. Så er man velforberedt til en uges vinterferie eller et længere vinterhi med sol, seværdigheder, storslået natur, stemningsfulde byer og shopping – og måske en strandtur.

San Pedro del Pinatar, der ligger godt 70 km længere nede ad kysten i forhold til Alicante, findes de berømte, terapeutiske mudderbade "Banos de Lodo". Her kan man smøre sig ind i mineralholdigt, sort mudder, lade det tørre og bagefter vaske det af i det salte vand. Ganske gratis og godt for hud og helbred.

Lidt længere sydpå ad kystvejen ligger Europas største lagune, Mar Menor. Mar Menor er altid omkring fire-fem grader varmere end Middelhavet. Der er meget at se, snuse til og smage på i denne smukke region!

Kort

Feriehuse pr San Pedro del Pinatar